Helle Thorning-Schmidt
Indrømmet: jeg har ikke været den store tilhænger af Helle Thorning-Schmidt, men jeg er heller ikke den store tilhænger af pressens hetz mod hende og den nye regering.
I et årti har nye ministre i VKO-regeringen altid fået 100 dages arbejdsro til at sætte sig ind i tingene. Men fra dag et har den blå presse kørt en kæmpe hetz mod den nye regering. Hvorfor? Skulle de nye ikke have samme arbejdsvilkår som de gamle? Næ, de skulle slagtes, fordi de havde vundet valget, fordi VKO’s skrækkampagne havde slået fejl for at genvinde magten. Heldigvis fristes man til at sige. Men de rødes sejr blev dog noget mindre end forventet. Så kampagnen virkede næsten.
Nu ved vi hvorfor VKO var så opsat på at genvinde magten. For så kunne de fortsat skjule alle deres dumheder og lovbrud de har begået under deres minister-tid til gavn for demokratiet, mens den lydige presse bare så til og bakkede op omkring miseren et årti mere måske! – Heldigvis skete det ikke.
Forleden var to tidligere skatteministre ude og revse den nye skatteminister pga noget grænsehandel. Alle synes den nye skatteminister er for ung. Ja, det er han sgu da, men han er da ikke så dum og aggressiv som de to tidligere skatteministre, der ikke engang er klar over at grænsehandlen er næsten den samme som under deres regeringstid. PINLIGT. Modsat de to lidt inkompetente og agressive Venstre-løver, så toner den nye og unge skatteminister frem og siger som det er. Han kunne have valgt at latterliggøre de tidligere ministre – som Venstre ynder at gøre, hvis de kan, men foretrækker en lidt mere beskeden fremtoning og håber folk kan tænke selv. Hatten af for det. Som altid har de gamle skatteministre pludselig hukommelses-svigt eller huske andre tal osv. SKAM JER!
I dag kan DF pludselig ikke genkende det efterløns-udspil de selv har stemt for. Det viser sig at seniorførtidspension er en by i rusland – næsten. DF mener sådan er det ikke. Det var ikke sådan de så loven for sig. Næ, måske ikke. Men det er nu det der står på papiret, I åh så velforberedte og blonde Pia-drenge. Jeg mangler dog at se et lille tv-klip af Pia flankeret af sine guld-drenge med en bunke papirer under armen, som tegn på at de jo er yderst velforberedte, når de deltager i forhandlingerne. Rent skuespil for galleriet. Men det virker og går rent ind hos os dumme danskere, når vi ser nyheder mm. Vi køber DF’s stunt ligesom vi har købt mange andre DF stunts som Pia værende hjemmehjælper selvom hun bor i Gentofte og ikke har set set skyggen af noget hjemmehjælp i over 25 år! Og fremmedhader selv om hun har sommerhus i Grækenland (til Pias orientering: der bor også tyrkere i Grækenland. Faktisk en del). Men de dygtige DF’er har vist glemt de store sagsmapper under armen i forbindelse med deres seniorførtidspensions-udspil!
Før eller siden løber VKO’s krudt tør for hetz og fortiden indhenter og vælgerne vågner op fra deres ubetalte skattelettelser som har ført landet ud i uføre og kan se, at VKO regeringen faktisk har skadet demokratiet en del. Men denne tornerose-opvågnen i befolkningen vil tage sin tid. Desværre.
Det kan godt være Helle Thorning-Schmidt er blank som en forsker har sagt, men hun er dog klar over det her. Hendes nytårstale venter alle spændt på. Også jeg. Jeg forventer dog ikke mirakler som “de kloge tidligere spindoktorer og ministre mm, der nu agerer kommentatorer.” Men de skal jo også have noget at skrive om og gå op i for at sælge deres aviser.
Jeg kan dog sige en ting: Helle Thorning-Schmidt’s fremtoning er mere statsmandagtig end vores tidligere fladbamse til Løkke.
Indrømmet: danskere er ikke parat til en kvindelig statsminister. De taler meget om ligeberettigelse og den slags, men de vil IKKE have en kvindelig statsminister, når det kommer til stykket. Selv kvinder så hellere en mand! Underligt. På nogle punkter tror jeg faktisk en kvinde vil være bedre på posten. Men eftersom danskere i et årti har vænnet sig til kontrol i hoved og r.. så er det svært at give slip nu, ikke.
Helle Thorning-Schmidt’s ledelsesstil virker som om hun godt ville give sine medspillere lidt mere albuerum. Og det ses som et svaghedstegn i befolkningen. VI VIL FORTSÆT HA KONTROL og en stor håndfuld løgne og manipulation ligesom da VKO havde magten. Ellers får vi abstinenser. Så fat det dog! – Og måske bliver hun udadtil nødt til at vise den side af sig med tiden. Jeg synes nok hun allerede har vist det, hvis man lige tænker sig om.
Helle Thorning-Schmidt’s opgave er ikke at være jovial og superfladbamseagtig og populær. Hendes opgave er ligesom resten af regeringens at bringe landet på ret køl igen. For at gøre det for man ikke nogen flidspræmie. Tværtimod. Man får en nytårstorsk.
Godt nytår til alle.
Posted on December 31, 2011
0